Iver Pedersen Biografi © Leif Varmark, 2008.
	Iver Pedersen, 1798 (døbt)-1875, Lind, Rind sogn, Ringkøbing amt. Evald Tang Kristensen besøgte ham i 1869.
	Biografi 1. En anden Sanger, der var ret vidt kjendt som Visesanger og tillige for sin Munterhed og Selskabelighed, var Iver Pedersen, Aftægtsmand hos Sønnen i Lind, Rind Sogn ved Herning. Han var den første, der gav mig ret Besked om vore Bindestuer, dem jeg nok havde hørt en hel Del Tale om, men som jeg den Gang dog endnu ikke vidste rigtig Besked med. En Gillekrog var fastgjort i Bjælken lige over Bordet, og da jeg bad om den som et Minde, var Folkene beredvillige nok til at brække den løs og give mig den. Paa en Rejse til København tog jeg den med og vilde give Professor Svend Grundtvig den, da jeg var saa naiv at tro, at naar han holdt meget af Folkevisen, maatte han ogsaa interessere sig for en saadan Indretning. Det var jo Bindestuen, der særlig havde holdt Folkesangen saa længe vedlige i det sangrige Hammerum Herred, og Gillekrogen var et uundværligt Boskab i enhver Bindestue. Den havde været Vidne til mangen en gammel Vises Afsyngelse og Fortællingen af mangt et gammelt Æventyr, netop den Krog, jeg fik, da den var gammel og slidt, men Grundtvig brød sig ikke en Døjt om den, og jeg blev meget land i Ansigtet og tog min Krog med Hjem igjen. Havde »Dansk Folkemuseum« den Gang været til, saa havde den sikkert der været velkommen. Med en uimodstaaelig Humor sang gamle Iver Visen om »Knud Hyrding«, og den naaede sit Højdepunkt, da han sang Slutningen: »Hurr byen-ne lovv, sov loww, sov loww, soww lowwlowwloww!«Man kunde ikke bare sig for at briste i Latter. Han var den første, der sang Torsvisen for mig, den han ogsaa foredrog med en Kraft og et Liv, som om man saa Tor livagtig for sig. Manden var ogsaa den Gang ret kraftig, høj og rank og let til Fods, livlig i sine Bevægelser og hurtig talende. Men det er nu mange Aar siden. Han er gaaet al Kjødets Gang, og det spillende Øje er lukket i Dødens Søvn. (Jyske Folkeminder, bind 11, 1891, side 337-338).
	Biografi 2. I Sommerens Løb havde jeg været ovre hos Iver Pedersen i Lind, en gammel Aftægtsmand, som jeg havde faaet opspurgt. Han kunde mange fortrinlige Viser og var i det hele en herlig Mand at komme til i den Anledning, da han var saa villig, som noget Menneske kunde være. Det var hos ham, Kristine Kristensen [Andersen] i Fastrup, som jeg mange Aar efter besøgte, blev opfødt. Hun havde endnu et godt lignende Billede af gamle Iver hængende i sin Stue. De Viser, jeg der fik, var til Dels helt nye for mig, og jeg var da svært glad ved at komme over til ham. Han fortalte mig en hel Del om, hvordan det gik til i Bindestuerne, og da der endnu sad en Gillekrog i Loftsbjælken, bad jeg om Lov til at faa den. Jeg syntes jo, det var et udmærket synligt Minde om de meget omtalte Bindestuer. Ved saadanne haandgribelige Minder bliver man bedre sat ind i det, der tales om, end ved en lang Forklaring af deres Udseende. Da jeg kom hjem med min Gillekrog, som Iver villigt overlod mig, sendte jeg den strags over til Svend Grundtvig, da jeg mente, han kunde interessere sig for den, men jeg har aldrig hørt fra den siden og véd altsaa ikke, hvad den er bleven til. Senere har jeg erhvervet mig en anden, men den er ikke nær saa god eller saa gammeldags. (Evald Tang Kristensen: Minder og Oplevelser, bind 2, 1924, side 62).
	Biografi 3: Iver Pedersen, enkemand og aftægtsmand, boede hos sin søn Christen Iversen i Lind, døde 1875 8. januar, 77 år. Han var født i Rind sogn, søn af Peder Iversen og hustru Else Lauesdatter i Nørre Vejen, og døbtes 1798 8. september. (Brev af 19.7.1927 fra Landsarkivet i Viborg, som svar på brev af 14.7.1927 fra ETK. DFS 1929/130).
	Repertoire
	I skoven skulle være gilde Mandevalg Nattebesøget Knud Hyrde	Tor af Havsgård Gunder og Mimmering Kvindemorderen Morgendrømmen Malkepigen Kirsten Stalddreng Lave og Jon og mange flere...