Tor af Havsgård © Leif Varmark, 2008. Tekst: Personlig version efter Iver Pedersen, Lind, 1869. Melodi: Personlig version efter anonym sanger, Danmark eller Bolette Morgenstjerne, Fredensborg, 1809. Ældste kendte version: Svanings håndskrift I nr. 81, 1580. DGF 1.
GK 5-dans                                                                                                                                                                Dans 1
Og det var Tor af Havsgård og han red over den eng så kasted han bort sin hammer af guld og væk var den så længe    men lykken vender sig hurtigt om Og det var Lokki Lejermand han satte sig i fjederham så sejlede han til Norges fjeld over sø og salten vand Ja det var Lokki Lejermand han styred sin snekke for land og det var den gode Tossegreve spadsered nede ved strand »Velkommen Lokki Lejermand velkommen til vor gård hvordan lever Tor af Havsgård og hvordan mon landet står« »Jo vel lever Tor af Havsgård og vel står landet der men vi har kastet bort vor hammer af guld og derfor kommer jeg her« »Ja hammeren den er funden men den kan I ikke få for den ligger fulde fire og fyrretyve favne i jord Ja hammeren den er funden men den kan I ikke vinde førend vi får jeres søster et spejl for alle kvinder« Og det var Lokki Lejermand han satte sig i fjederham så sejlede han tilbage igen over sø og salten vand Ja det var Lokki Lejermand han styred sin snekke for land og det var Tor af Havsgård spadsered nede ved strand »Vor hammer den er funden men den kan vi ikke få for den ligger fulde fire og fyrretyve favne i jord Vor hammer den er funden men den kan vi ikke vinde førend de får vor søster et spejl for alle kvinder« Op stod deres gamle oldefar var smal i midjen som rør: »Ja jeg vil være den unge brud om I mig did vil føre« Så tog de deres gamle oldefar raged af ham skæg og hår så førte de ham til Norges fjeld han var så væn en mår Ja der blev silke og sindal ud over jorden bredt så blev den gode unge brud med ære til gården ledt »Velkommen Lokki Lejermand velkommen til vor gård og først og sidst den unge brud hun er så væn en mår« Ja tolv så var de kæmper der førte bruden til bænke og tolv så var de kæmper der skulle for hende skænke Syv oksekroppe dem åd hun op og fjorten fede får og dertil syv flæskesider både med hud og hår Ja det var den gode unge brud og hun tog til at drikke og tolv tønder øl dem drak hun op og så tog hun til at hikke Og ind så kom den Tossegreve han skinned som røden guld: »Hvad for en art er hun kommen af bliver hun da aldrig fuld« Tolv så var de kæmper der graved den hammer af jord og atten var de kæmper der bar den hammer på bord Ja atten var de kæmper den hammer bar ind på bord og det var den gode unge brud hun tog den i fingre to Og det var den gode unge brud og hun tog til at vippe så slog hun alle de kæmper ihjel med sit forklædesnippe Ja det var den gode unge brud hun sprang så let over bord atten fag hus hun med sig tog og så lakked hun hjem til Tor

Kommentar
Ordene Det er egentlig lidt underligt, at denne ballade hedder Tor, for han laver jo ikke noget. Han har tabt sin berømte hammer, men det er gamle oldefar - man gætter på Odin - der ordner paragrafferne. Tors hammer ville være en bedre titel. Nå, men Grundtvig og dem var jo romantikere... Det er i øvrigt den eneste af vores ballader, der handler om de gamle nordiske guder, og derfor satte Svend Grundtvig den som nr. 1 i sit store balladeværk »Danmarks gamle Folkeviser«. Han troede simpelthen, at så måtte den også være ældst, men senere forskning har fundet ud af, at de ca. 30 ballader - dengang kaldt »kæmpeviser« - som Grundtvig starter med, stort set alle er digtede af professionelle digtere i en sen tid, dvs. i 1400-tallet. Det er jo også påfaldende, at de alle sammen er langlinjede (det siger jeg, fordi jeg har en teori om, at de kortlinjede er de mest folkelige, men det er en længere historie...)		Tonerne Iver Pedersens melodi er en versionsvariant af en meget udbredt meloditype, som vi træffer på allerede i 1675 og som bruges til masser af tekster. Underligt nok har Thorkild Knudsen her ikke brugt Iver Pedersens melodi, men en version som angives at være optegnet til balladen om Dronning Dagmar. Det er nok fordi den er »tydeligere« i forhold til meloditypens kerne, og Thorkild har så sendt melodien ud i miljøet i håb om at sangerne ville brodere videre på den på mere eller mindre kreative måder... Vi får se! Melodien er som alle »Dans 1«-typer særlig velegnet til trehulsfløjte. For en ordens skyld viser vi lige Iver Pedersens version her nedenfor. Man ser, at han ikke trækker sluttonen i Etteren og Toeren ud, hvorfor melodien passer til 6-dans. Det kan man selvfølgelig også gøre med ovenstående melodi - se videoen. Video: Lene Halskov, 2006. 3 min. 8 sek.
Iver Pedersens melodi:
GK 6-dans                                                                                                                                           Dans 1