Gunder og Mimmering
© Leif Varmark, 2007. Tekst: Personlig version efter forskellige vestjyske sangere, 1869-74. Melodi: Personlig version efter Iver Pedersen, Rind, 1869. Ældste kendte version: Karen Brahes foliohåndskrift, nr. 160, 1570. DGF 13.

GM 6-dans                                                                          Talesang
Node efter DGF bind 11, 13/4. Melodi D 69/2:5.
 
 
»Ja Jeg skal hende både vogte og gemme
ret som min herre selv var hjemme«
  det sagde han Ravnlil

Henrik styrer sin snekke fra land
Ravnlil står efter på hviden strand
  det gjord han Henrik

Ravnlil svøber sit hoved i skind
så går han i loft for Gunder ind
  det gør han Ravnlil

»Og hør du Gunder både favr og fin
og vil du nu gøre viljen min«
  det sagde han Ravnlil

»Nej aldrig vil jeg gøre viljen din
om du mig røver end livet min
  det sagde hun Gunder

Jeg mente du skulle mig vogte og gemme
ret som min herre selv var hjemme«
  det sagde hun Gunder

»Ja vil du ej gøre viljen min
så stor en løgn skal jeg sætte på dig«
  det sagde han Ravnlil

»Ja lyv og lyv til du får skam
ret og sandhed går vel frem«
  det sagde hun Gunder

Henrik styrer sin snekke til land
Ravnlil rider hans ganger på strand
  det gør han Henrik

»Velkommen Henrik herre min
hvordan har du lidt på rejsen din«
  det sagde han Ravnlil

»Ja vel har jeg lidt på rejsen min
hvordan lever Gunder allerkæresten min«
  det sagde han Henrik

»Ja hun lever sådan herhjemme
alt med hendes munkedrenge
  det sagde han Ravnlil

Hun sparer sig ej for præster
og ej for de munkegæster«
  det sagde han Ravnlil

Henrik sprang til hesten høj
han red langt faster end fuglen fløj
  det gjorde han Henrik

 
Gunder sidder på Spire
og hende bad bejlere rige
  det gjorde hun Gunder
  på Spire
  hende bad bejlere rige

Ja der kom bejlere af norden
de rige mænd og store
  de bad hende Gunder

Og der kom bejlere af sønder
de rige mænd og yngste
  de bad hende Gunder

Og der kom bejlere af øster
de rige mænd og største
  de bad hende Gunder

Og der kom bejlere af vester
de rige mænd og bedste
  de bad hende Gunder

Så kom Henrik favr og fin
han førte hende Gunder hjem til sin
  det gjorde han Henrik

Og Henrik skulle i leding fare
Ravnlil skulle ta' landet i vare
  det skulle han Henrik

»Og hør du Ravnlil favr og fin
og vil du vogte mig Gunder min«
  det sagde han Henrik
 
 
     

Henrik han kom ridende i gård
ude stod Gunder med udslagent hår
  det gjorde han Henrik

»Velkommen Henrik herre min
hvordan har du lidt på rejsen din«
  det sagde hun Gunder

»Ja vel har jeg lidt på rejsen min
hvordan lever du med munkedrenge dine«
  det sagde han Henrik

Han tog hende i hendes favre hår
og slog hende ned mod sorten jord
  det gjorde han Henrik

»Ja jeg skal ej levne liv i dig
uden du får en kæmpe vil stride for dig«
  det sagde han Henrik

Gunder slår over sig kåben blå
ad kæmpehus så lader hun gå
  det gør hun Gunder

Gunder hun ind ad døren tren
med åbent hoved og bare ben
  det gjorde hun Gunder

»Er her ingen herinde
der tør stride for en kvinde«
  det sagde hun Gunder

»Er her ingen ved borde
der vil stride for en hore«
  det sagde han Ravnlil

De tav alle stille
foruden Mimmering lille
  han svarede hende Gunder

Mimmering han sad nederst ved bord
han svarede hende Gunder et ord
  det gjorde han Mimmering

»Ja jeg vil sandelig stride for dig
så længe der er varmt blod i mig
  det sagde han Mimmering

Jeg har tjent din far i elleve år
men aldrig så jeg din bare tå«
  det sagde han Mimmering




 
 
Mimmering og Ravnlil skulle dysten ride
Henrik og Gunder skulle se dertil
  det skulle han Mimmering
 
Den første dyst de sammen red
Mimmerings hest i knæene skred
  det gjorde han Ravnlil

»Så du det min udydige kvinde
min kæmpe han skal nok sejren vinde«
  det sagde han Henrik

»Det var slet ingen dyst at øve
det var kun deres heste de skulle prøve«
  det sagde hun Gunder

Den anden dyst de sammen red
Ravnlils hoved ad heden skred
  det gjorde han Mimmering

»Så du det min udydige mand
den lille han den store overvandt«
  det sagde hun Gunder

Mimmering han sprang til højen hest
så satte han Gunder for sit bryst
  det gjorde han Mimmering

Mimmering ud af krinsen red
Henrik gik efter hans hænder han vred
  det gjorde han Mimmering

»Syv tønder af det hvide sølv
dem gi'r jeg dig for Gunder hendes skyld
  det sagde han Henrik

Syv tønder af det røde guld
dem gi'r jeg dig for Gunder huld«
  det sagde han Henrik

»Med æren har jeg hende vundet og fået
gid de få skam som sælger hende bort«
  det sagde han Mimmering

Mimmering og Gunder de red sig af gård
Henrik han græd hans hænder han slog
  det gjorde han Mimmering
     
Kommentar    
Fra Hogagers balladeværksted Gunder og Mimmering er en af de »klassiske« Hogager-ballader fra gennembrudsåret 1975. Thorkild havde netop fundet ud af, hvordan man kunne synge de der mærkelige ballader med gentagelse af en halv og en hel linje, så de passede til 6-dans, og så blev der fyret en hel del af af dem: Elveskud, Gengangeren, Adelbrand og Lindeløv, Ingefred og Gunver, Roselil m.fl. og altså også Gunder og Mimmering.

Det var i begyndelsen enormt svært at huske, hvad Forsangeren sang, når man skulle gentage sidste halvdel af første linje og hele anden linje. Og dertil kom problemerne med at finde ud af, hvornår man skulle synge Gunder, Henrik eller Mimmering og sagde eller gjorde eller hvad i tilråbet. Det var jo korets opgave - dengang. I dag ville man nok sætte Andensangeren til det.
 
  Efterhånden fandt vi dog ud af, at det altid var den, der først blev nævnt i første linje, som »gik igen« i tilråbet. Og vi lærte i løbet af rimelig kort tid at gentage korrekt - det viste sig at være et spørgsmål om koncentration og opmærksomhed - engagement, simpelthen. Og så hjalp det selvfølgelig, når man kendte teksten i forvejen...

Vi har en båndoptagelse, hvor der er rimelig god gang i Gunder og Mimmering. Det er den, jeg bruger til indholdsfortegnelsens billede her på hjemmesiden. Jeg tror nu ikke, billedet forestiller sang og kædedans til Gunder og Mimmering, men lyd og billede passer godt sammen. For en ordens skyld sætter jeg også et link ind her:

Dorthe Bendtsen, 1977. CD FMCH FB 04/08 (4 min. 30 sek.)