Hr. Ebbes døtre
© Leif Varmark, 2007. Tekst: Personlig version efter anonyme sangere, 1500-tallet. Melodi: Personlig version efter Ane Johanne Jensdatter, Moselund, 1870. Ældste kendte version: Karen Brahes folio, nr. 149, 1570. DGF 194.

LM 8-dans                                                                                                                                Råb 1
Noder efter DGF bind 11, 224/2. Melodi D 70/2:11.






Eksempel på melodivariant:

LM 8-dans                                                                                                                                   Råb 1










Hr. Brynild og så hr. Skanild og de var brødre to
og de loved så mangen en jomfru god og forlod dem med hadingsord
  og så listelig ganger vi på jorden

Og det var hr. Ebbe af Kviste og han skulle ride til Rom
og hjemme der vented hans døtre to og det var dem så lidet til fromme

Hr. Brynild og så hr. Skanild og de gik sammen i råd
»Ja nu vil vi ride til Kviste og love de jomfruer to«

Og midt udi den borggård der bandt de hestene sine
og midt udi det højeloft der brød de herrer ind

Hr. Brynild tog den ældste så listelig under sit skind
og så bar han hende i højeloft og der fremmed han viljen sin

Det svarede den yngste hun stod i skarlagen rød:
»I lader mig være en jomfru god alt for Vorherre hans død«

Og det var den herre Skanild han var en orm så led
han tog den yngste søster med vold og så red de glade af sted

Det sagde den ældste søster for hende var størst til mén:
»Og nu vil vi gå til den mølledam vi vil synke os ned med sten«

Det svared den yngste søster hun vidste et bedre råd:
»Vi lader det vente en liden stund til Vorherre det hævne må«

Og det var hr. Ebbe af Kviste han kom fra Romme og hjem
og det var hans kære døtre to går ham grædende igen

»Velkommen kære fader i dag fra Romme og hjem
hr. Brynild og så hr. Skanild de har os gjort så stor en mén«

»Ilde har jeg stedt min Rommer-rejse og så min lange færd
skal jeg nu i år gå i jernet klædt og bære det hvasse sværd«

»Nej ikke skal du for vores skyld drage brynje og hvasse sværd
nej selv vil vi det med æren hævne om kvinder er noget værd«

Så lod de vokset vride og vokslys lod de sno
og det var Ebbe hans døtre to og de ville til kirke gå

Ja Ebbes døtre af Kviste de var så stærke kvinder
og de gik ikke til aftensang uden dragne sværd under skind

Det var hr. Brynilds moder hun gjorde deraf stor gammen:
»I lader nu begge de brødre-hustruer stå i stol tilsammen«

Og det var hr. Ebbes døtre de gik til offers sammen
hr. Brynild og så hr. Skanild gjorde deraf så stor en gammen

Og det var den ældste søster og hun drog ud sit sværd
»Og nu vil vi med æren se om kvinder er noget værd«

Så vog de først hr. Brynild ved Marie kirkedør
så vog de hr. Skanild ved Marie alter de nåede ham ikke før