Wollekong
© Leif Varmark, 2007. Tekst og melodi: Personlig version efter Frands Povlsen, Grødde, 1870. Ældste kendte version: Svanings Håndskrift II, blad 38. DGF 50.

GM 6-dans                                                                                  Råb 1
 Node efter DGF bind 11, 50/1. Melodi D 70/4:22.

Wollekong og hans broder
de sad dem over borde
  det er så favrt i Trondhjem at hvile
  Wollekong og hans broder
  de sad dem over borde

De trættedes om Norgelands skær
og hvem der konge i Norge sku' vær'

»Ja hvem af os der bedst sejle kan
han skal være konge af Norges land«

»Ja du har Ormen snare
men jeg har Oksen lade«

»Ja er mit skib lidt bedre end dit
så gerne må du tage mit«

Og der kom bud for Wollekong ind:
»Nu sejler Harald broder din«

»Ja lad dem sejle som sejle vil
messen vil vi høre til«

Da messen var til ende
Wollekong gik til strande

Wollekong gik til fremmerstavn:
»Frem nu op i Herrens navn

Og lille dreng løb op i rå
og se om vi kan Harald nå«

»Jeg ser ikke andet for Norgelands pris
end toppen af et egeris«

  		 
Wollekong slog Oksen på sit øje:
»Du skal lidt bedre i havet pløje

Lille dreng løb op i rå
og se om vi kan Harald nå«

»Jeg ser ikke andet for Norgelands skær
end silkesejl som Ormen bær«

Wollekong slog Oksen ved sine horn:
»Driv nu som du drev i korn«

Mælte det den styresmand:
»Hvordan sejler vi nu frem«

Wollekong spændte sin bue for knæ
pilen faldt bag sejletræ

Wollekong sejlede over bjerg og klippe
den nærmeste vej som han ku' finde

Han sejlede over bjerge og knolde
og ud så løb de lede trolde

Ud kom den kælling med rok og ten:
»Wollekong du sejler mig til mén

Wollekong med dit røde skæg
du sejler ned min kældervæg«

Wollekong tjente så vel Vorherre
derfor kom han tre timer før

Harald styred sin snekke for land
Wollekong spadsere med krone på strand
 
     
Kommentar    
Ordene Balladen handler om kong Olav den Hellige, som er blevet til Ole, som på jysk hedder Wolle. Samtidig er han blevet lidt mindre hellig, idet han øjensynlig betjener sig af magi, dvs. snyd, for at vinde over broderen Harald. Historisk har denne ballade intet på sig: Godt nok havde Olav en (halv)bror, der hed Harald, men de var aldrig oppe at slås om kongemagten. Et godt skib ved navn Ormen (hin Lange) har også eksisteret, men det var Olaf Trygvesons. 

Tonerne Wollekong-»melodien« er et af dansk balladetraditions flotteste hyrderåb. Det starter så højt oppe som det er sangeren muligt, og så arbejder det sig i bølgende bevægelser hele vejen ned gennem balladeskalaen. Det er utrolig flot og bør synges med stor begejstring!
  		  Fremførelsesformen Wollekong er en storslået ballade og bør fremføres storslået! Der er tre sangere, eller rettere tre sangroller: Forsangeren synger Etteren og Toeren, en del af dansekæden synger omkvædet (hold sluttonen så længe som muligt!), og en anden del synger gentagelsen af både Etteren og Toeren. Gentagelsen sætter ind nøjagtigt dér, hvor jeg har angivet det med de flyttede nodelinjer: Når første kor synger »Trond-«, så starter andet kor på »Wol-«. Virkningen er formidabel!

Egentlig kan dette trick laves med enhver ballade, som har to linjer og et omkvæd, og da dette netop er balladens grundform, kan man altså synge alle ballader på denne måde. Det kræver blot en lille smule kompositions-snilde...
 


Kalkmaleri, Skamstrup, ca. 1350
Skt. Olavs skib