Elveskud © Leif Varmark, 2007. Tekst: Personlig version efter forskellige sangere, 1800- og 1900-tallet. Melodi: Personlig version efter Sidsel Jensdatter, Lundgårde, 1868. Ældste kendte version: Karen Brahes Foliohåndskrift nr. 75. 1570. DGF 47.
GM 6-dans                                                                              Råb 1 Hr. Peder han rider så vide alt til sit bryllup at byde    så let da ganger der dansen    så vide    alt til sit bryllup at byde Og da han red ad vejen frem der møder han en elverkvind' Der dansede fire der dansede fem den elverkvinde rækker hånden frem: »Og hør du hr. Peder hvad jeg siger dig vil du ikke træde en dans med mig« »Nej ikke jeg vil ikke heller jeg må i morgen skal mit bryllup stå« »Og hør du hr. Peder træd en dans med mig to bukkeskindsstøvler dem gi'r jeg dig« »To bukkeskindsstøvler dem kan jeg vel få men ikke jeg vil ikke heller jeg må« »Og hør du hr. Peder træd en dans med mig en silkeskjorte den gi'r jeg dig« »En silkeskjorte så hvid og fin den bleged min moder i måneskin« »Og hør du hr. Peder træd en dans med mig kæde af guld den gi'r jeg dig« »En kæde af guld jeg selv formår den gav min fæstemø mig igår« Hun hug efter ham de sølvknive fem besat med sygdomme var alle dem	Hr. Peder han dansed til han blev våd så begge hans støvler stod fulde af blod De løfted ham på hans ganger grå tre sølvslagne knive gennem hvideste hals Og der han kom til borgerled der stod hans kær moder og hviled sig ved »Og hør hr. Peder kær sønnen min hvorfor rinder blod ud af støvlerne dine« »Min ganger grå var ej sikker på fod hun stødte mig mod en ellerod« »Det er ikke sandt hvad du siger for mig den elverkvinde har danset med dig« »Og hør kære far du holder min hest og hør kære bror du henter mig præst Og hør kære søster du reder min seng og hør kære mor du følger mig til den« »Og hør hr. Peder min søn så fin og hvad skal vi svare unge brud din« »I svarer hende venligt I svarer hende brat jeg frygter hun kommer i denne nat« Da klokken den slog det sidste slag de lagde hr. Peder død på båre De lagde hr. Peder død på båre da kom den unge brud kørende i gård »Hvi mon alle de klokker så gå jeg ved ingen der syge lå« »Det er så sæd på denne ø at ringe mod sin fæstemø« Den unge brud ind ad døren tren hans kær moder randt tårer på kind »Hvi mon alle disse fruer så græde så glade skulle de imod mig træde« Der var slet ingen i hr. Peders gård der turde svare den brud et ord Om aftenen silde da duggen drev på da skulle den brud til senge gå
De tændte op de brude blus så fulgte de bruden til brudehus Og da de kom til brudehus der stod den stalddreng og bar for dem blus »Hvi mon I så alene stå hvor er hr. Peder skulle mod mig gå« »Hr. Peder han rider i rosenlund han beder de dyr udi samme stund« »Har han de dyr udi lunden så kær at han forlader sin unge brud her	Hr. Peder hr. Peder hvor er du henne at du ikke selv kan være herinde Jeg beder jer med største ve I lader mig min fæstemand se« De løftede op det skarlagen rød der lå hr. Peder og han var død Hr. Peder han døde inden hanen gol hans kærest hun døde førend oprunden sol Der førtes tre lig fra hr. Peders gård hr. Peder hans kærest og så hans mor

Kommentar:
Ordene Det her må have været den første ballade, jeg lærte efter Bønderne dræber hr. Tidmand. Jeg var i begyndelsen fuldstændig overbevist om, at jeg ikke kunne lære en ballade på 40 vers, men jeg ville fandme. Jeg husker, jeg lå i køjen på Skælskør højskole og åd mig igennem den efter et dårligt duplikat: Først første linje, så anden linje, så hele verset, så andet vers første linje osv. Og så alle de besynderlige ord og udtryk: »så vide«, »bleged min moder i måneskin«, »jeg selv formår«, »han beder de dyr«, »hanen gol« osv. Men der var jo også flotte udtryk: »bukkeskindsstøvler«, »de sølvknive fem«, »begge hans støvler stod fulde af blod« og meget mere. Jeg blev fuldstændig betaget af det sprog, og jeg lærte den på 4 timer. Det var onsdag den 16. juli 1975. Om natten.	Tonerne Senere fandt Thorkild på at gentage hele verset efter omkvædet. Det er jo noget underligt noget, det der med at gentage halvandet vers - Etterens sidste halvdel og hele Toeren - men sådan er det skrevet i de gamle optegnelser, og der er også et par sangere fra 1800-tallet, der har sunget det sådan. Thorkild fik den ide, at det var fordi sangerne var alene. Han forestillede sig balladescenen med to forsangere, hvor Andensangeren gentog hele balladen på et for dansen passende sted. Anelise fortæller, at første gang Thorkild præsenterede ideen for hende og sang et par vers sammen med hende, gik der et sus igennem hende, hårene rejste sig i nakken på hende, og hun følte umiddelbart, at det var bare helt rigtigt. Senere igen fandt de ud af, at man alternativt kunne lade koret have to roller.

Alternativ melodi med fuld gentagelse.

Gentagelsesmelodien er komponeret af Thorkild Knudsen. Klik på noden og hør, hvordan det lød ved et øveværksted i Hogager 1980? Forsanger: Anelise Knudsen, 1. kor: Mænd, 2. kor: Kvinder. 2 min. 48 sek.