Eksempler Om Balladearkene
Kællingens skrifte
© Leif Varmark, 2006.
Fr. Krarup, Gerløv, 1844.
Ældste kendte version. SK 31.

Titlerne Øverst på de enkelte balladeark står balladens titel. Den kan være traditionel, men er ofte fundet på af forskere, idet sangerne har kaldt den samme ballade alt muligt. Derfor kan titlerne på de enkelte ballader skifte gennem tiden. Nogle af balladerne har jeg selv givet nye titler, da jeg syntes de eksisterende var misvisende. 

Kællingens skrifte
© Leif Varmark, 2006. 
Fr. Krarup, Gerløv, 1844.
Ældste kendte version. SK 31.
© Copyright gælder naturligvis ikke for balladen som sådan, men for offentlig og kommerciel benyttelse af lige præcis de specielle versioner, der er udgivet her på denne hjemmeside. Det er mine egne personlige versioner, som er resultatet af mange års hårdt og kreativt arbejde, og de lader sig ikke honorere på anden måde end gennem det almindelige KODA- og Copydan-system. 
Kællingens skrifte
© Leif Varmark, 2006.
Fr. Krarup, Gerløv 1844.
Ældste kendte version.
SK 31.
Kildeangivelse Efter titlen følger en kildeangivelse: hvor kommer teksten fra - sanger, by, årstal -, hvor kommer melodien fra - ligeledes sanger, by, årstal -, og hvornår ser vi balladen første gang i de historiske kilder. 
 
Kællingens skrifte
© Leif Varmark, 2006.
Fr. Krarup, Gerløv, 1844.
Ældste kendte version. SK 31.
SK-nummer eller DGF-nummer Endelig er der et SK-nummer eller et DGF-nummer, som henviser til arkivsystemet i Dansk Folkemindesamling. SK-nummeret går på de satiriske ballader, DGF-nummeret på de andre ballader.
 SM 3-spring                                  Dans 1
Nodeeksempel.
Noderne ser lidt anderledes ud, end man er vant til. Jeg har forsøgt at bruge Thorkild Knudsens særlige notationssystem, bl.a. for at vise, at balladerne udgør et selvstændigt (musik)kulturtræk, som vanskeligt lader sig beskrive med en anden kulturs normer. Et balladevers består (i princippet) af to linjer på hver fire takter, kaldet Etteren og Toeren, efterfulgt af et omkvæd. Denne grundform suppleres så med diverse indkvæd, tilråb og gentagelser. Dette afspejler sig i nodebilledet, hvor hvert af disse elementer har sin egen nodelinje. Det er således ikke sidens bredde, der bestemmer længden af de enkelte nodelinjer, men balladens egen struktur.
 
Lydeksempler Ved klik på noderne kan man høre et forslag til, hvordan balladen kan synges. Der er for det meste kun plads til første vers (Andre lydeksempler kan af og til findes ved kommentarerne).
 SM 3-spring                                  Dans 1
Nodeeksempel.
Én skala Melodierne er transponeret til én skala, en såkaldt relativ G-dur/e-mol skala. Herved bliver beslægtede melodiske vendinger altid noteret på samme måde, melodierne bliver lettere at sammenligne og karakteristiske særtræk ved ballademelodierne træder tydeligere frem. Det viser sig, at melodierne - kort fortalt - især benytter sig af ni toner, spændende fra højt E ned til lavt D, samt at de ofte grupperer sig i tre grupper, der lægger vægt på henholdsvis et højt leje, et mellemleje og et lavt leje: råb, talesang og dans. Dette kan også kaldes melodimodeller, og det er forsøgt angivet øverst til højre på hvert nodebillede, men det skal taget med et gran salt, da der er varianter og undtagelser, og i øvrigt gælder angivelserne kun de tekstbærende Ettere og Toere, idet indskud og omkvæd sagtens kan være anderledes...
 SM 3-spring                                  Dans 1
Nodeeksempel.
Tempo og rytme er angivet øverst til venstre på hvert nodebillede. Der angives tre tempi - ca. 76, 114 og 152 slag i minuttet - svarende til pulsslag, gang og løb. Tælle­noden er en fjerdedelsnode, som angiver en grundrytme svarende til tekstens hovedtryk. Todelt rytme kaldes mandlig, tredelt rytme kaldes kvindelig:

PM

Puls

Mandlig

76

2-delt

PK

Puls

Kvindelig

76

3-delt

GM

Gang

Mandlig

114

2-delt

GK

Gang

Kvindelig

114

3-delt

LM

Løb

Mandlig

152

2-delt

SM

Spring

Mandlig

152

2-delt

 SM 3-spring                                  Dans 1
Nodeeksempel.
 
Dans Umiddelbart efter tempo- og rytmeangivelsen øverst til venstre på hver node er angivet et forslag til dans: 2-spring, 3-spring, 4-dans, 5-dans, 6-dans og 8-dans. Af og til er der angivet flere forslag, så man kan vælge. Yderligere bemærkninger om de forskellige dansemuligheder kan forekomme i kommentarerne.
 

Folkemusikhusets visitkort.
 
Fortegn Da alle melodier er noteret i samme skala, er der hverken brug for G-nøgle eller fortegn, men der er alligevel brugt faste fortegn. Disse fortegn er imidlertid ikke helt almindelige: der er kun én lodret streg, og de angiver en mulighed: kvarten og septimen kan være flydende, et svævende interval, en blå tone. Det har altså ikke noget med dur eller mol at gøre. Der hvor jeg foreslår en fast tone i stedet for en blå, har jeg suppleret med en pil opad eller nedad over den aktuelle node. Balladens blå toner er så vigtige, at Thorkild Knudsen valgte det specielle fortegn som logo for Folkemusikhuset i Hogager. 
Kællingen kogte mælk og grød
  hjå dl læh lah dl læh låh
og den hældte hun i bøtten sin
  hjå dl læh lah dl læh låh
Balladeteksten Teksten står med første vers opstillet på samme måde som noderne, dog med omkvæd etc. indrykket. De øvrige vers står uden omkvæd, men det skal naturligvis med, når der synges og danses. De øvrige vers vil desuden ændre melodien mere eller mindre, da tryk og stavelsesantal vil variere fra vers til vers, men det må man selv finde ud af.
 

 

Faksimile fra Landsarkivet i Odense

Sten Billes håndskrift, 1555
 
Kommentarer m.m. Derudover har jeg suppleret med kommentarer, teoriindslag, praktiske forslag, personlige historier m.m.  Disse småtekster er ofte struktureret efter de seks indgange til balladen.

Lydeksempler Af og til er der i forbindelse med kommentarerne anbragt lydeksempler fra kurser, arrangementer, private fester o.lign.

Illustrationer Endelig er der billeder, fotos og tegninger. Der fremkommer som regel altid en kildeangivelse eller en beskrivelse til et billede, når man holder curseren hen over det. En gang i mellem er der knyttet lyd til et billede.
printikon Udprintning De fleste sider kan printes direkte ud fra hjemmesiden uden dikkedarer. Det gælder især balladerne, kommentarerne, de 6 indgange og andre vigtige artikler. Startsider, oversigtssider og mere tekniske sider som f.eks. denne her, egner sig ikke til udprintning, men prøv i bredformat (landscape).