Lamlinken
© Leif Varmark, 2007. Tekst og melodi: Personlig version efter Ane Kirstine Pedersen, Galgehus, 1901. Ældste kendte version: Ane Kirstine Pedersen, Galgehus, 1901. SK 183.

 GM 4- eller 5-dans, LM 2-spring                                              Dans 2
Node efter DFS 1929/34 II, Evald Tang Kristensens renskrifter. Melodi E 01/4:1.

Lamlinken hun linkede vesten om
  nån nånni nånni nånni nån nånni nån
hun havde ikke sagt sin kæreste derom
  di nånni nånni nån nån nån  

Om aftenen silde da duggen drev på
så linkede hun op til præstens gård

Og femten nagler og så en lille pind
dem lirkede hun fra og så linkede hun ind

Og der stjal hun præstekonens skrud og skrin
og der stjal hun præstens kjole så fin
 
 
Hun så på den præstemand som lå der og sov
så stjal hun lagenet ud under hans røv

Hun så på den præstekone som lå der og sov
så stjal hun særken af konens bare krop

Og salmebog og bibel hun på natbordet så
men dem lod hun ligge der hvor de lå

Lamlinken hun linkede sig bedre frem
hun linkede sig ud til den spisekammerlem

Og der stjal hun smør og der stjal hun æg
og der stjal hun skinken som hang på sin væg

Og der stjal hun pølse og der stjal hun flæsk
og så stjal hun et par brød af dem der smagte bedst

Til sidst stjal hun øl og til sidst stjal hun vin
så linkede hun hjemad til kæresten sin

»Ja drik nu omkring og vær lystig og glad
præstemad er godt for en sulten rad«

Så hilste de præsten en godnat eller to
så sprang de i seng med både hoser og sko
 
     
Kommentar    
Balladesangeren Det var i 1983, jeg lavede denne her og sendte den ud i folkemusikmiljøet. Til min overraskelse ser jeg nu, at Ane Kirstine Pedersen kun har 6 vers, og af dem har jeg kun brugt første vers og et par løse linjer. Og hendes version er den eneste, der eksisterer! Men i mine gamle notater har jeg en masse kladder og forsøg med overstregninger og nye forsøg. Jeg må altså stort set have lavet det hele selv, snuppet lidt fra andre ballader (og skelet lidt til eventyret Mestertyven), digtet på og skruet sammen inden for den givne struktur. Men jeg kan ikke huske det!

Dette er i øvrigt ganske normalt for balladesangere og spillemænd: de ved sjældent, hvor de har det fra. Noget har de hørt, noget andet har de selv digtet videre på og noget tredje har de selv lavet. Sådan udvikler folkekulturen sig.

 
  Dansen Noden her passer til 4-dans i Gang med 16 takter. Hvis man vil danse 5-dans, stryger man slutpausen og afkorter slutnoden til en ottendedelsnode, så har man 15 takter. Denne udgave kan så også synges i Løb-tempo, hvortil danses 2-spring (30 takter). Dette sidste er vist det bedste - sådan lidt skottish-agtigt...

Balladescenen Det er denne ballade, der har givet navn til den fynske folk-gruppe Langlinken med Poul Lendal, Keld Nørgaard og Carl Erik Lundgaard. De hørte bare forkert! Og en gruppe unge rollespilsfolk har den på deres sangrepertoire under navnet Langlænken!

Om Lamlinken skriver Evald Tang Kristensen i sin noget tørre stil: Navnet Lamlinken er meget morsomt. En sammensætning af to jyske udtryk for dårlig gang (at lamme og at linke) må absolut være en forstærkende betegnelse. (Et hundrede gamle danske skjæmteviser, 1901, side 262.)