Mikkel Ræv 1 © Leif Varmark, 2007. Tekst: Personlig version efter anonym sangere, 1500-tallet. Melodi: Personlig version efter Bolette Morgenstjerne, Frederiksborg, 1809. Ældste kendte version: Sten Billes håndskrift nr. 41, 1555-59. SK 46.
GM 4-dans eller 6-dans                                                         Dans 2    Niels Fisker han har så fed en gås   »diddeliddelit« sagde ræven og hver en nat lukker han hende i lås   og manden hedder slingelinge lilliums jas   og konen hedder rum hedder rumpen fjas   og datter hedder smut og lukker ræven ind Niels Fisker han skulle til marked gå han glemte at lukke sin gås i lås Brat kom der bud for Niels Fisker ind: »Ja ræven løber med gåsen din« Niels Fisker han vælted det brede bord den brune mjød på gulvet stod Niels Fisker han løb over bjerge og dale til sidst fik han fat i rævens hale »Min kære Niels Fisker og lad mig leve imens jeg vil mine sjælegaver give Fogeden giver jeg mit øre han skal så meget på tinget høre Fogedsvenden ham gi’r jeg min stjert for det har han så ærligt fortjent Kællingen giver jeg mine tænder de sidder så fast hun får dem ikke end		Til gråbrødreklostret gi’r jeg min krop de lægger mig for den sengestok Til nonneklostret gi’r jeg mit skind de beder min sjæl i himmerig ind« Længe stod Niels Fisker og lyttede derpå men så lod ræven ad skoven stå Mikkel Ræv, tegnet af Sidsel Varmark, 10 år (2001)
Kommentar
Balladesangeren Her har jeg koblet den ældste Mikkel Ræv-tekst sammen med den ældste Mikkel Ræv-melodi, og det går meget godt. Ulempen er, at jeg må »ofre« det oprindelige omkvæd, fordi melodi og omkvæd altid hænger sammen. Det oprindelige omkvæd kunne måske lyde sådan i dag: hvorfor står I der? (eller: gå ikke i stå) lad dansen gå så vel den må indtil natten falder på Så mangler vi bare nogen, der laver en melodi til det omkvæd!		Mundmusikken Jeg har ændret lidt på Bolette Morgenstjernes omkvædstekst. Hun har »bonden hedder... lulands stras«, »hustru hedder... rumpen tras« og »bondens datter lukker«. Det høje G på »smut« har jeg også lavet. Dansekald Indledningsverset er i nutid og fungerer som dansekald: Forsangeren indleder et danseforløb med et kald, et råb, der skal få folk ud på dansegulvet, en langsom og dramatisk råben, som efterhånden går over i melodi og danserytme. Så ved folk, hvad det drejer sig om og går på plads i kæden.
Originaloptegnelsen. Her følger en en prøve på den oprindelige optegnelse samt en udskrift: Sten Billes håndskrift nr. 41, 1555-59. Faksimile fra Landsarkivet i Odense.		Niels fiiskere hand haffuer saa feden gaass   hui staa y saa? huer en natt lycker hand hende y laaess   Lad dantzen gaa   thi hand well maa   y affthen er god tiid oppaa Niels fiiskere hand skulle tiill torritt  age hand glemde att lycke syn gass y lass Bratt kom bud for Niels fiiskere ind »Reffuen løffeur mett gassen thin« Niels fiiskere han skuder thett brede bord then brune miød paa gulffuit stod Niels fiiskere løff offuer bierg oc dale alt før hand fick then reff om hale »Mynn kiere Niels fiiskere lad mig leffue alt men ieg ma myn sielle gaffue giffue Ffoueden giffuer ieg mytt øre hand skall saa megit paa tingitt høre Ffouede suenen giiffuer ieg myn stertt hand thett saa megit som erliigt er vertt Kierlingen giiffuer ieg myn thend hand siider saa hartt hun fici hannem icke end Tiill graa brødre closter giiffuer ieg myn krop the lege mig for thøn senge stock Till nunde closter giiffuer ieg myn skynd thi bede myn siell y hemmeriig ind Lenge stod Niels fiskere oc lyde ther paa reffuen lod att skuouen staa

Mikkel Ræv 2 © Leif Varmark, 2007. Tekst: Personlig version efter anonym sanger, Falster, 1854, og efter Frederik Kristian Biering, Falster, 1855. Melodi: Personlig version efter anonym sanger, Falster, 1854. Ældste kendte version: Sten Billes håndskrift nr. 41, 1555-59. SK 46.
LM 5-dans eller 2-spring eller 8-dans                                                                          Dans 2
Klaus Fisker han havde kun en eneste gås   »fiddeliddelit« sagde ræven og den lukked han hver aften i lås   for det hæj for det hej for det ræv for det rumpen slap   for det brix for det bondens datter den lille bitte kind   sprang ræven (bag busken) ind Klaus Fisker han skulle til gilde gå han glemte at lukke sin gås i lås Men så kom der bud til gildesgård: »Og ræven har bidt Klavs Fiskers fede gås« Klaus Fisker han hen over bordene sprang så ølkrus og kander de efter ham klang Klaus Fisker han ledte under ellerod der lå Mikkel Ræv og slikkede sin fod »Ha! Ligger du dér din bandit og tyv og nu skal det koste dig dit ræveliv« »Nej vent Klaus Fisker lad mig leve lidt endnu jeg skal lige ha' delt mine sjælegaver ud Og præsten ham gir jeg mit røde uld for han kan jo aldrig få posen fuld		Og præstens kone hun skal ha mit varme skind for så kan hun svøbe sig om vinteren ind Og klokkeren ham gir jeg min lange tarm for han skal jo altid lav' en fandens larm Og stuepigen gir jeg min bare tå for hun skal så meget på trapperne gå Og kokkepigen gir jeg min bløde næse for hun skal så tit ind i ilden blæse Og barnepigen gir jeg mit skarpe øje for hun skal jo passe på barnet så nøje Og tjeneren ham gir jeg mit spidse øre for han skal så meget slidder-sladder høre Og den lille bitte pige hun skal ha min svans for så kan hun svinge sig så herligt udi dans Og selv skal jeg ha mine fire ben og på dem vil jeg løbe hele skoven omkring« Og »svip« sagde Mikkel og afsted han strøg »Og nu kan du hente gåsen i min røv«
Kommentar
Ordene Klokker-verset, som jeg har forbedret betydeligt, har oprindeligt lydt således: Og klokkeren ham giver jeg mine tarme for han skal altid hive og hale Optegneren af balladen, Niels Lindberg, skriver i en note: »Dette vers har jeg kun hørt en klokker synge, hvorfor jeg antager, at han selv har sat det til for at hædre sin stand.«		Dansen Hvis man vil danse 5-dans, skal man bruge den lange slutvending med teksten: »sprang ræven bag busken ind«. Så har vi nemlig 50 takter. Hvis man bruger den korte slutvending med teksten: »sprang ræven ind«, så har vi 48 takter, og det passer både til 2-spring og 8-dans.
Niels Lindbergs originaloptegnelse. Titel: Rævens skriftemål. Niels Fisker løber gennem ellekrattet for at fange Mikkel Ræv, der skjuler sig under ellerod.     Niels Lindberg. Mon ikke tegningen oven over er et selvportræt?

Mikkel Ræv 3 © Leif Varmark, 2007. Tekst og melodi: Personlig version efter Kristen Rasmussen Egendal, Them, 1876. Ældste kendte version: Sten Billes håndskrift nr. 41, 1555-59. SK 46.
GK 5- eller 6-dans                                                                   Råb 1
Lille Niels Fisker han havde en gås   konneni nontom piberi ringsa snorra om aftenen silde så slog han hende i lås   bondens datter ligger rurom rarra   rest mæ di finger te di ringstom snorra   bondens datter få den lille bitte kind   a tror Fiddemikkel ligger i busken ind Om morgenen tidlig Niels Fisker kom ud låsen var fra og gåsen var ude Og han ledte her og han ledte hist så fandt han Fiddemikkel under vidjekvist »Aha lille Mikkel sidder du der og nu skal du få en skamfuld færd« »Åh nej lad mig leve en time endnu imens jeg deler mit arvegods ud Præsten han skal ha mine ben for han skal så tit for alteret tren Og degnen han skal ha min tunge for han skal så tit for alteret sjunge		De gamle kællinger de skal ha mine tænder men de sidder så fast de får ikke én Og kokkekonen hun skal ha min mave hun skal så tit på gryden lave De bitte små børn de skal ha min pande for de skal så tit til jorden falde Og pigerne de skal ha min svans for de skal så tit med ungkarle til dans Og du Niels Fisker du skal ha min pels for vi drog så tit med hinanden til felts« Det rasled i busken det gav et »fssst« og så slap Fiddemikkel igennem en busk »Farvel Niels Fisker nu løvver jeg min vej men jeg kommer nok igen og besøger dig« Og hvis nogen vil vide hvem visen har digt' ja så var det en skrædder af Abrahams slægt Og hvis nogen synge visen vil så træk intet fra læg hellere til

Kommentar:
Tonerne Her har vi det klassiske hyrderåb, som dog for en gangs skyld starter nedefra, men eller er der masser af »li-ma« rundt omkring, hvilket giver melodien sin særegne karakteristik. Da den dygtige og erfarne spillemand Evald Thomsen skulle prøve at spille den, kunne han simpelthen ikke finde ud af det. Balladestilen var ham fuldstændig fremmed, og Thorkild Knudsen måtte skrive melodien om der, hvor han skulle spille! Men for helvede, hvor fik Evald sat skub i det... Evald Thomsen, Leif Varmark m.fl., 1983: Mikkel Ræv. 9 min. 26 sek. Dansen Det er muligt at lade dansen gå over i 3-spring på de sidste fire linjer med mundmusikken. Men jeg kunne desværre ikke rigtig finde ud af at skrive noderne til det, så det må man selv eksperimentere sig frem til...		Mundmusikken Kræn Rasks omkvæd her brugte vi meget til mundmusikøvelser i Folkemusikhuset i Hogager i 1980erne. Vi terpede det hurtigt, langsomt, i larm, i stilhed, i gang, løb og spring og med alle mulige teateragtige tonefald og sproglige markeringer. Vi diskuterede også, om det betød noget, om det var misforståede sætninger eller et hemmeligt, frækt sprog osv. Vi prøvede også at nedskrive de lyde, vi fik frem, men måtte konstatere, at skriftbilledet blev forskelligt hele tiden. Vi lærte, at man ikke behøver at gengive optegnelser af mundmusik nøjagtigt, som de er nedskrevet. Det er vigtigere, at man laver sine egne lyde, som man kan lide at synge og som skubber dansen godt fremad.

Mikkel Ræv 5 © Leif Varmark, 2007. Tekst og melodi: Personlig version efter Nanna Gandil, Hillerød, 1961. Ældste kendte version: Sten Billes håndskrift nr. 41, 1555-59. SK 46.
GM 4-dans eller 6-dans                                                       Talesang    Til skytten giver jeg mit øje   »fie vigge lit« sagde ræven for han skal altid kigge så nøje   for det hiks for det her for det ræv for det rumpen sla-ag   for det bombens kitte vitte værum stær   for det briks for det bombens dat og det lille bitte kiks   smutter ræven i busken og ind Til degnen giver jeg min tunge for han skal altid tale og sjunge Til præstemadammen giver jeg min svans for hun vil gerne træde let i en dans
Kommentar
Balladesangeren På papiret ser denne ballademelodi ret kedelig ud med de mange ens noder. Nanna Gandil (1893-1982) synger imidlertid med en imponerende overbevisning og næsten stolthed, der tilfører balladen stor indholdsmæssig og musikalsk energi. Hun synger kun tre vers, men selvfølgelig dem med degn og præst. Hun er præstedatter fra Lolland, hvor hun som barn lærte balladen af en legekammerat. Der var noget uartigt over den, siger hun.		Mundmusikken Nanna Gandil leverer her et af dansk folkemusiks bedste eksempler på mundmusik. Hver stavelse synges med stor pondus, meget tydeligt og markant. Og hun lægger tryk, laver glissando, holder små kunstpauser m.m., hvilket altsammen gør mundmusikken så levende og personlig, at det stort set er umuligt at efterligne den og fuldstændig umuligt at skrive den i tekst og noder. Men heldig vis har vi originaloptagelsen her: Nanna Gandil, 1961: Mikkel Ræv (46 sek.).

Mikkel Ræv 6 ©Leif Varmark, 2007. Tekst og melodi: Personlig version efter Lily Jensen, Horsens, 1961. Ældste kendte version: Sten Billes håndskrift nr. 41, 1555-59. SK 46.
PM 8-dans                                                                                                                             Dans 2
Niels Peder han holdt sig så fed en lille gås    falli nå nå nå åh hvor så så så og den smækked han så hårdt ud i lås    kon daddenli kon daddenli kon dallalera En morgen så tidlig Niels Peder stod op var låsen jo brudt og gåsen den var plukt Niels Peder han ganger over mark og mose der sidder lille Mikkel og slikker på sin pote »Og hør lille Mikkel jeg ser dig nok men skam skal du få for min gås har du plukt« »Og hør nu Niels Peder min gode mand og lad mig dog leve en liden stund indtil jeg deler mit arvegods rundt Mine børn de skal have min hårde pande for de skal så tit ud i fremmede lande Og degnen skal have min lange tunge for han skal så tit ud i kirken sjunge Og præsten skal have mine lange ben for han skal så tit om bag alteret tren Og karlen skal have min lange svans for han skal så tit med de unge piger til dans Og Niels Peder skal have min varme pels for han skal så tit ud i hården blæst« Og så sprang hr. Mikkel til skoven igen og så ku' Niels Peder jo ta' sig til si' end' Lily Jensen, 1961: Mikkel Ræv. 3 min.4 sek.	Kommentar: Ordene I femte vers blander Lily Jensen noget sammen. Sandsynligvis har hun glemt en linje, men det generer hende ikke. Hun synger blot den tredje linje på melodiens sidste linje i stedet for »kon daddenli«-omkvædet. Hvis du ikke kan affinde dig med det, så har du fem muligheder: De stryger førstelinje, du stryger tredje linje, du digter første og anden linje sammen til én, eller du opfinder en helt ny linje. Værsgo' og prøv! Den femte mulighed finder vi i Niels Lindbergs optegnelse fra 1854 (Mikkel Ræv 2), hvor anden linje er gentaget. Dansen Hvad skal man danse til denne version? Den kan sådan set danses både i Gang og i Løb, men måske er den bedst i Puls. Her bliver der noget komisk vraltende over den, nærmest »gåseagtigt«, og det er jo ikke så tosset netop her. Og så kunne man jo danse den i gåsegang i stedet for kæde: Holde hinanden på skuldrene eller på hofterne eller med højre hånd foran med håndfladen nedad og venstre hånd bagved med håndfladen opad noget lignende Mandø-trindansen - og så f.eks. fire skridt frem og fire mindre tilbage, eller fire frem og to til siden og tilbage igen eller lidt spjæt med benene eller... Tonerne De første gange, jeg hørte denne version, syntes jeg den var kedelig. Lily Jensen var træt og uoplagt, og Thorkild Knudsen sad og hersede med hende for at få noget ind på båndoptageren. »Og så skal vi ha' den én gang til,« siger Thorkild, og Lily Jensen stønner: »Åh, nej, jeg kan ikke mere.« Men Thorkild får sin vilje, og en endnu mere kedelig og træt version ruller ind på båndet. Men efterhånden som jeg fik sunget sangen igen og igen og renset den for Lily Jensens træthed, så begyndte den at få sit eget liv: Den blev fræk, lun, lumskebukset, filuragtig og sådan noget. Nu synes jeg, den er enormt god!