© Leif Varmark, 2007. Tekst: Personlig version efter anonyme sangere, 1500-tallet. Melodi: Egen komposition, 2003. Ældste kendte version: Svanings håndskrift I, nr.185, 1580. SK 44.
LM 8-dans Dans 1
Bonden og hans unge viv
nanni nanni nah nah
de lever jo så ondt et liv
og nanni nanni nah nah
Og manden sa'e til konen:
»Vi vil os til senge gå«
Og konen sa'e til manden:
»Du slukker vor ild jeg lukker vor dør«
Og bonden lå ved væggen
og konen lå ved sengefjælen
Den første søvn som bonden fik
konen af hans arme gik
Og konen tog sin kåbe blå
slet ingen træsko tog hun på
Slet ingen træsko tog hun på
til hovmandens hus der ville hun gå
Og bonden vågned op og så
der var koldt hvor konen lå
Og bonden tog sin kappe blå
to gamle træsko tog han på
To gamle træsko tog han på
til hovmandens hus der ville han gå
Han slog på døren med fingeren sin:
»Stå op du hovmand og luk mig ind«
Halløj du hovmand favr og fin
er min kone ikke kommet her ind?«
Og bonden ind ad døren tren
men der var ingen hovmand inde
Og bonden gik til borggårdsled
en drukken hovmand lå derved
»Her ligger du hovmand favr og fin
har du ikke set noget til konen min?«
Og hovmanden svor ved sin hætte grå:
»Nej aldrig jeg din kone så«
Og hovmanden svor ved sine handsker små:
»Nej aldrig jeg din hustru så«
Men bonden løfted hovmandens kappe grå
hans kone i hovmandens arme lå
»Og nu har du jo mened svoret
nu er din arme sjæl forloret«
»Nej aldrig svor jeg falsk og mén
jeg vidste jo ikke at konen var din«
Nu lukker bonden selv sin dør
nu sover de alle lissom før
Dansekald Første vers er et dansekald: Sangeren råber frit og dramatisk, efterhånden med melodi og korrekt tempo. Folk går på gulvet og på plads i kæden. Dansen kan begynde.