Det store slagsmål. Undervisningsmateriale fra Balladeskolen.

Det store slagsmål ©Leif Varmark, 2007. Tekst: Personlig version efter anonym sanger, 1500-tallet. Melodi: Egen komposition, 2001. Ældste kendte version: Langebeks kvart nr. 32, 1560-90. SK 5.
LM 2-spring Dans 1
Der boede en mand udi Ferrede Ferrede han skulle et lille bitte ærinde ærinde sådan sådan drak de den tønde øl Så gav han ølkonen penge og sølv så købte han sig en mægtig tønde øl Og så bar han tønden op til gildesgård og så blev der rus til både store og små Ja karle og piger de hev i hår det samme gjorde børn udi gildesgård Og kvinderne sloges med gildespose så hvedebrødene de fløj om huse Og præstens deje hun kom lumpende i gård og hun slog i stykker sit ene lår Og derfor så blev den hore vred hun tæved den præst så han i bukserne sked »Skrid hjem din forbandede rageplet du ka sgu da heller aldrig blive mæt« Så sagde den svend som ved tønden stod: »Ja nu ser jeg øltøndens hjerteblod«		Og præsten han talte til sin dreng: »Og nu skal du bære den tønde hjem« Det svared den tømmermand udi vrå: »Nej du ska fanme la den tønde stå« Og smeden med sin lange tang han huggede af de tøndebånd Ja tønden med sine otte bånd og præstens dreng misted højre hånd Så delte de tønden foruden falsk og båndene hængte de om præstens hals Og ind så kom deres hyrde han fik et gok i øret »Nu har jeg så længe med trommen gået jeg har slet ingenting af øllet fået« Og oldermanden han ville ha den sidste tår han fik af hyrdens stav et mavesår Ja nu er øllet drukket og tønden tom og nu har hver en mand fået sin bekomst

Kommentar
Ordene Det er karakteristisk, at præsten altid optræder, hvor der er fest, druk og ædegilde. Han prøver på én gang at tage for sig af godterne og optræde moralsk, og det går galt hver gang. Det er lige så karakteristisk, at den katolske præst, bisp eller munk, der jo skulle leve i cølibat, ofte optræder med en elskerinde: præstens deje. Det udmærkede skældsord »din forbandede rageplet« hentyder til, at de ærværdige Guds tjenere var barberet skallede på issen (et slavetegn).		Tonerne Den typiske ballade er på to linjer og en slutvending. Men en gang imellem snupper nogle sangere en takt af linjerne og bruger den som indskud. Herved opnås en dynamisk fremaddrivende effekt, især når indskuddet er en gentagelse af forrige takt. Dette virker godt, men ellers er jeg ikke helt tilfreds med melodien, som virker for moderne. Jeg har derfor forsøgt at finde en anden type melodi, men det er heller ikke rigtig lykkedes for mig. Men her er nogle af mine forslag:

Forslag til andre melodier (varianter)
GM 6-dans Pentaton		GK 6-dans Dans 1
SM 3-spring Dans 1		LM 4-dans Dans 1